
Tour de France-event
Foredrag
Tour de France-event – Cykeltur
En cykel-oplevelse for livet!
I sommeren 2022 kom Tour de France for første gang nogensinde til Danmark, og det var en rendyrket folkefest. Det var uden tvivl den største cykel-begivenhed på dansk jord nogensinde.
Det kommercielle potentiale i Tour de France er enormt. 2 millioner danskere var ude på vejene under de danske etaper i 2022 og hos TV2 havde man vel over 600.000 gennemsnitlige seere per etape.
Derfor har jeg sammen med tidligere sportsjournalist Jan Jensen strikket dette event sammen, hvor du kan invitere din virksomheds kunder eller medarbejdere med på en cykeltur på et stykke af Tour de France-ruten i Danmark. Som tidligere Tour de France-rytter fører jeg an, imens Jan og jeg fortæller anekdoter fra vores tilsammen 16 Tour-deltagelser.
Mit mål er at give jer en helt speciel oplevelse samt et unikt indblik i Touren og de muligheder, som den bringer med sig. Hvor mange danskere kan trods alt påstå, at de har cyklet en Tour de France-rute med en tidligere Tour-rytter?
Som virksomhed kan du bruge dette event til at booste enten din medarbejdertilfredshed eller din kundeloyalitet. Det betyder noget for dine kunder eller medarbejdere, når du giver dem en oplevelse som denne.
Vi sørger selvfølgelig for at holde et overkommeligt tempo, så alle kan følge med og få fuldt udbytte af turen.